Jeg fik Mælkebøtteruten af Anders Lund Madsen i fødselsdagsgave, og har ganske enkelt slugt bogen. Når jeg ser tilbage på den, bliver det rigtig tydeligt hvordan enhver anmeldelse af en bog vil tage udgangspunkt anmelderens forventninger, snarere end i bogens objektive kvalitet (som det jo alligevel slet ikke giver mening at tale om).
Mine forventninger til Anders Lund Madsen var tårnhøje. Jeg synes han er vanvittigt morsom på TV, og blev umiddelbart begejstret da det viste sig, at bogen var skrevet, fuldkommen som han taler. Desværre sker der altså noget lidt uheldigt med Madsen på skrift: på en eller anden måde bliver hans ’persona’ (nægter at kalde det personlighed, for det er det altså alt for påtaget til…) meget tydelig, og det forstyrrede min læsning. Gennem store dele af bogen trængte hans arrogance – som almindeligvis, på politisk korrekt maner, er maskeret som enfoldig charme – sig alt for meget på, og forstyrrede min læseoplevelse. Derfor vil jeg kun give bogen karakteren 7 (på den gamle skala!), selvom dens indhold snildt kunne have retfærdiggjort et 8-tal. Havde han haft en Søren Ryges ro og respekt, havde den været helt i top – men det har han ikke, så derfor vil jeg sige at der tale om en læseværdig bog, som dog efterlader en med en lidt dårlig smag i munden.
Læs den, hvis du kan lide finurlige rejsebeskrivelser, og synes at Madsen er sjov!
/Pia.
Jette havde lidt knas med kommentarfunktionen - man trykker bare på den lille blyant, skriver (i det hvide felt...), og trykker 'send kommentar'. Du bliver spurgt om du vil kommentere som 'Læseheste med æselører (Google)', og det vil du selvfølgelig gerne. Bare husk at underskrive dit indlæg, så vi kan se hvem der skriver hvad.
SvarSlet/Pia